Faaborg Havnebad og Blåt Støttepunkt
Faaborg Havnebad bliver stedet, hvor byen møder vandet på en helt særlig og anderledes måde. Projektet bryder med idéen om den klassiske badebro og er snarere et stiliseret landskab. Kysttrækningen – og mødet mellem land og vand – øges ved at skære en ’mikrofjord’ ind i havneparken og samtidig etablere en tange ud i vandet. Herved skabes et havnebad – en æstetisk legeplads – med en enorm afveksling og utallige muligheder for passiv eller aktiv deltagelse året rundt.