Naturrum, Røsnæs Rundt
Naturrummet på Røsnæs skal, som en velkomstportal til Røsnæs’ enestående landskab, formidle de mange muligheder for natur- og kulturoplevelser i området. Naturrummet er første del af projektet Røsnæs Rundt, der indeholder i alt 13 større og mindre ’landmarks’ – opholds- og formidlingssteder rundt omkring på Røsnæs.
Projektet Røsnæs Rundt ønsker at iscenesætte den storslåede natur, der findes på Røsnæs. Projektet skaber bedre tilgængelighed til oplevelser i naturen og giver dermed flere besøgende muligheden for at opleve områdets enestående herlighedsværdier på egen krop.
Naturrummet vil blive en fysisk indgangsportal og et naturligt mødested for forskellige brugergrupper til at opleve Røsnæs’ natur og kulturværdier. Naturrummet er det første møde med naturen og herfra starter turen i naturen.
Naturrummet vil føje sig ind i landskabet og tage hensyn til grundens karakter og samtidig iscenesætte stedets potentialer. Naturrummet vil huse information, opholdsrum, toilet, opbevaring og udlån af udstyr etc.