Fjelstervang Udeforsamlingshus
Ambitionen var at skabe et let og åbent udeforsamlingshus, hvor grænserne mellem inde og ude er flydende.
Takket være et unikt sammenhold, hårdt arbejde, frivillig hjælp og et kæmpe engagement er det lykkedes borgerne i den lille by Fjelstervang at bygge et udeforsam-lingshus op på rekordtid. Som en del af kampagnen ’Byg det op’ har Fjelstervang fået et udeforsamlingshus, der kan benyttes som mødested for aktiviteter, der ikke kræver et egentligt hus, men kan finde sted, så længe, der er ly, læ og mulighed for at lave mad, brygge en kop kaffe og sidde sammen omkring åben ild…



Ambitionen var at skabe et let og åbent udeforsamlingshus, hvor grænserne mellem inde og ude er flydende. En underspillet og stedspecifik arkitektur, i dialog med landskabet og naturen omkring. Udeforsamlingshuset er en rå bygning, hvor man med god samvittighed kan gå ind med både løbesko og fodboldstøvler. Bygningens sider er oplukkelige, lyse og fleksible, og giver fornemmelsen af at sidde ude i det fri. Således fremstår samlingshuset som en enkel og rå klimaskærm, der forlænger sæsonerne og muliggør arrangementer i det fri på trods af vejr og vind.


Fjelstervang Udeforsamlingshus
Status: Udført
Program: Mødested
Bygherre: Ringkøbing Skjern Kommune
År: 2013