Frederikssund Maritimt Center

Visionsprojektet for Frederikssund Maritime Center består af to bygningskroppe. Ét lang bådhus og en kortere krum bygning med fælles- og klubfaciliteter.

Det landskabelige hovedgreb trækker byrummet helt ned til havnen, åbner sig op mod omgivelserne og fletter sammen med de nære landskabelige omgivelser i et enkelt greb.

Den eksisterende skovkarakter i området vest for lystbådehavnen flettes sammen med fælleden mod nord-øst i en samlende grøn havnepark. De eksisterende urbane faciliteter (skateranlægget og trænings-pavillonen) kobles på ankomsstrøget der således binder vandet og byen sammen i en grøn havnepark.
Fra ankomsten via Kalvøvej åbner landskabet sig op og horisonten kommer til syne i hjertet af det nye Frederikssund Maritimt Center.

Horisonten, duft af saltvand og højstammede fyrretræer, græsser og lave blomstrende strandvækster fortæller at nu er man kommet til Frederikssund Maritimt Center.

Vi skaber et attraktivt byrum i hjertet af det nye maritime center, der indbyder til ophold, leg og bevægelse uanset om man er mangeårigt medlem af en klub, maritim nysgerrig eller blot kommer forbi på en gåtur.
En ny bred træbrygge i flere niveauer danner en kant langs vandet og denne bliver udgangspunktet for de mange vandaktiviteter der kommer, både for tilskuere, aktivt udøvere og de nysgerrige der gerne vil prøve.
I rummet mellem de to bygninger dannes en plads med grønne øer der skaber rum til både til leg og ophold, med nicheskabende beplantning og enkelte højstammede træer der giver skygge.

Situationsplan_1.2000_Vision
4
Landskabsplan
V-H1-05 – Stueplan straight building
V-H1-06 – Stueplan straight building
2

BÅDEHUS
Bådhuset indeholder både frostfri, overdækkede og opvarmede arealer, men facaden behandles som udgangspunkt identisk. Hvor bygningen blot er overdækning er listerne monteret som en simpel afskærmning, der tillader lys og luft at trænge igennem. Ved de frostfri og opvarmede funktioner beklædes listerne på en isoleret ydervæg eller foran vinduer som faste partier eller skodder. I begge tilfælde er listerne let hævet fra terræn og ikke eksponeret mod terræn. Facaden består primært af en række store porte og døre der kan åbne bygningen op mod både vejen og vandet.
HOVEDHUS
Hovedhuset fremstår med en nordvendt funktionskerne i samme listebeklædning som bådhuset. Udover den træklædte kerne består facaden primært af store glaspartier for at tillade udsyn over havnen, de rekreative arealer mellem bygningerne og mod bådhuset.
Vinduesrammer, sprosser og gående partier er også udført i træ. Det er vores intention at sydfacaden kan åbnes op for at cafe og multihal også kan indtage arealet foran bygningen i sommerhalvåret.

Frederikssund Maritimt Center

Status: Konkurrenceforslag
Program: Maritimt Center og Landskab
Bygherre: Frederikssund Kommune
Totalrådgiver: Sweco Architects, Spektrum Arkitekter
Sted: Frederikssund
År: 2023
Billedekreditering: Sweco Architects, Spektrum Arkitekter