I stedet for en traditionel bygningsstruktur foreslås pavillonen udformet som en avanceret, let sejldugskonstruktion – nærmest et stort telt, og tager på den måde afsæt i pavillonens temporære natur. Pavillonen består således af ti irregulære, koniske keglestubbe, som foroven danner et tæt tag, mens de i stueplan danner et mindre ’fodaftryk’, så der opstår rum imellem dem, og man frit kan bevæge sig ud og ind i strukturen.