Sonate i landskabet
Forslagets ide er at skabe et hus, der åbner sig for byen ved en ekspressiv og inspirerende arkitektur givet af landskabets topografi og byens infrastruktur – et sted mennesker mødes med hinanden henover dagen og aftenen. Et Kulturcenter, der gror ud af landskabet og byens flow og derved på engang synes dynamisk og nærværende. Kulturcenteret tager arkitektonisk afsæt i stedets egenart, Nesodden og husets daglige brug, og derved skabe forankring og identitet.