Vilsund Søsportcenter
Som en del af det overordnede projekt ‘Cold Hawaii Inland’, CHI etableres et ‘blåt støttepunkt’ for Vilsund Søsportcenter, som er en flerstrenget frilufts- og søsportsforening med en række afdelinger under sig. I dag findes afdelinger for kajak og havkajak, SUP og vinterbadning. Der arbejdes for stiftelse af afdeling for sejlads, dykning samt vandski og jetski.
Med det kommende CHI projekt styrkes mulighederne for aktive og passive fællesskaber og aktiviteter i Vilsund. Et uopvarmet støttepunkt indeholder toiletter, bade- og omklædningsmuligheder og tilbyder et overdækket læ-sted med udsigt over sundet. En landskabelig bearbejdning af det gamle havneområde introducerer hjemmehørende og læ-skabende beplantning, niveaufri adgang for alle og en række uformelle opholdsmuligheder, hvorfra de mange søsportsaktiviteter kan betragtes. Eksisterende muslinge-industri vil i fremtiden finde sted side om side med den rekreative brug af havneområdet.
Projektet realiseres i efteråret 2019.