Lynghøjsøerne
Lynghøjsøerne
Målet med projektet er at skabe bedre rammer for friluftsaktiviteter i Lynghøjsøerne og projektet tager afsæt i og understøtter ‘Visions- og udviklingsplan - Svogerslev Grusgrav’. Projektidéen er at skabe et multifunktionshus til omklædning, opbevaring og ophold, en mountainbike teknikbane og et helårssvømmeanlæg. Nærværende projekt skal desuden kunne understøtte muligheden for at formidle naturen og landskabet i hele området, ud over de specifikke aktive fritidstilbud på land og til vands.
Målet med projektet er at skabe bedre rammer for friluftsaktiviteter i Lynghøjsøerne og projektet tager afsæt i og understøtter ‘Visions- og udviklingsplan - Svogerslev Grusgrav’. Projektidéen er at skabe et multifunktionshus til omklædning, opbevaring og ophold, en mountainbike teknikbane og et helårssvømmeanlæg. Nærværende projekt skal desuden kunne understøtte muligheden for at formidle naturen og landskabet i hele området, ud over de specifikke aktive fritidstilbud på land og til vands.
Visionen er at projektet skal danne foregangseksempel for resten af Danmark - og hele verden og vise vejen for hvordan en grusgrav kan omdannes og udgøre en attraktiv, rekreativ magnet.
Ambitionen med projektet er således stor og det er forhåbningen, at det kan blive et flagskib for Naturstyrelsen, Roskilde Kommune samt Lokale- og Anlægsfonden, herunder tjene som inspiration til udvikling af tidligere råstofgrave til fritidsanlæg i hele Danmark.
Ambitionen med projektet er således stor og det er forhåbningen, at det kan blive et flagskib for Naturstyrelsen, Roskilde Kommune samt Lokale- og Anlægsfonden, herunder tjene som inspiration til udvikling af tidligere råstofgrave til fritidsanlæg i hele Danmark.
Landskabeligt hovedgreb
Aktivitetscenteret placeres i den nordlige ende af den midterste sø, der hvor en lille ‘pynt’ strækker sig ud i vandet.
Aktivitetscenteret placeres i den nordlige ende af den midterste sø, der hvor en lille ‘pynt’ strækker sig ud i vandet.
Bygningen etableres som to støttemure, der fremstår som om de fastholder eller er en del af skråningen mod nord. Støttemurene opføres som gabionvægge med lokale grusgravs-sten, så ’murene’ indpasses mest muligt i skråningen og underordner sig landskabet.
Bag den øverste ‘mur’ placeres det opvarmede opholdsrum. Bag den nederste mur placeres opbevaring og vådrum.
Bag den øverste ‘mur’ placeres det opvarmede opholdsrum. Bag den nederste mur placeres opbevaring og vådrum.
Bygningerne har således kun én facade, da øvrige ’facader’ er gravet ind i skråningen. De synlige facader, der vender mod vandet etableres primært som oplukkelige porte; øverst i glas foran opholdsrummet og nederst som trælister foran depot og omklædningsrum og toiletter. Trælisterne foran omklædningsrum og toiletter monteres, så der ikke er indkig, men så rummene er naturligt ventillerede.
De øvrige gabionvægge, der ’holder’ landskabet, apteres med lange sol-bænke, udebrusere, formidling, lockers, skylleplads og en pergola i træ.
Foran væggene vil der opstå ophold. I nederste etage vil opholdet have karakter af ’strand-ophold’ og aktivitet omkring depotet med tilrigning og klargøring af både, kajakker osv. Støttemurene vil støtte op om disse aktiviteter med skylleplads osv jf ovenstående.
På ’1.salen’ vil der ligeledes opstå et opholdsareal foran den øverste støttemur. Dette opholdareal vil have karakter af en solterrasse med sydvendt træterrasse delvist overdækket af en pergola i træ, der skaber stemning og skygge og binder ude og inde sammen.
Arkitektonisk udtryk
Bygningen er indbygget i terrænet og fremstår således som to ’støttemure’ med funktioner bag. Støttemurene etableres som gabionvægge i en farve, der matcher skråningen. Evt kan der benyttes lokale sten fra grusgravene samt murstensbrokker. Således vil støttemurene fremstå underspillet i landskabet som en ’fastfrysning’ og ’støbt’ del af skråningen. Manipulationen af landskabet er ikke fremmed for området og indskriver sig i en lokalhistorisk fortælling om industrikulturarven og råstofudvindingen, der har fundet sted i området.
Bygningen er indbygget i terrænet og fremstår således som to ’støttemure’ med funktioner bag. Støttemurene etableres som gabionvægge i en farve, der matcher skråningen. Evt kan der benyttes lokale sten fra grusgravene samt murstensbrokker. Således vil støttemurene fremstå underspillet i landskabet som en ’fastfrysning’ og ’støbt’ del af skråningen. Manipulationen af landskabet er ikke fremmed for området og indskriver sig i en lokalhistorisk fortælling om industrikulturarven og råstofudvindingen, der har fundet sted i området.
Bygningen ’kravler’ op af skråningen og ved at bestå af to etager opnås dels udsigt fra den øverste etage, men det gør også at bygningen ’lander’ bedre i landskabet og understøtter idéen om en fastfrysning af skråningen og en understregning af områdets dramatiske karakter.
Lynghøjsøerne
Lynghøjsøerne
