Fremtidens Spejderhytte
Fremtidens Spejderhytte
Fremtidens spejderhytte handler om fællesskab og friluftsliv. Om fortællinger og om at samles omkring bålet under stjernehimlen. Om at være tæt på naturen. Spektrums forslag til Fremtidens Spejderhytte er derfor udviklet med fokus på sociale fællesskaber, udeliv og aktiviteter for de mange og de få. En hytte, der kan åbne sig op mod landskabet og lade spejdernes aktiviteter flyde uhindret mellem inde og ude.
'Ebbe Wæhrens og Mathilde Petri, Fagdommere, arkitekter MAA., på vegne af dommerkomitéen
Den arkitektoniske ambition har været at skabe en fremtidens spejderhytte, som ikke fremstår som en egentlig bygning, men i lige så høj grad en struktur/ en base, som kan understøtte og facilitere de visioner, værdier og aktiviteter, der er gældende for nutidens og forhåbentlig fremtidens spejdere.
Udendørs aktiviteter er en af spejdernes og FDF’ernes kerneværdier, hvorfor det er natuligt at udvikle en base, der i høj grad understøtter udeliv og hvor uderum er vægtet ligeså højt som inderum.
Hytten fremstår åben, inviterende og som en struktur, man både opholder sig imellem, i og ved.
Hytten åbner sig mod omgivelserne og bygningens facader/ yderside er aktiveret og levende.
Fremtidens Spejderhytte
Fremtidens Spejderhytte