Det Flydende Aktivitetshus

Det flydende aktivitetshus rummer den basale multibruger infrastruktur, der muliggør så bred en anvendelse af stedet som muligt.

’Nordhavn og Århusgadekvarteret er omgivet af vand, og derfor har vi særlig fokus på fritidsaktiviteter på vand både sommer og vinter i bydelen. Det kommende, flydende aktivitetshus formår at tilpasse sig omgivelserne på Sandkaj og rummer gennemtænkte, fleksible og praktiske faciliteter, der bliver et rigtig godt tilskud til kvarterets egenart som en bydel ved vandet til glæde for fællesskaberne blandt beboere og besøgende i bydelen – hele året rund.’

– udviklingschef Rikke Faaborg Jarmer, By & Havn

Det flydende aktivitetshus rummer den basale multibruger infrastruktur, der muliggør så bred en anvendelse af stedet som muligt. Huset vil være åbent året rundt og der er tilbud for både de organiserede foreninger og det brede, offentlige publikum. Det flydende aktivitetshus indeholder basisfaciliteter for alle idrætsudøvere; f.eks. toilet, bad og omklædning, samt faciliteter der særligt understøtter vandsportsaktiviteter; f.eks. sauna og udspringsplatforme.

Det Flydende Akitvitetshus
Det Flydende Akitvitetshus
Det Flydende Akitivitetshus

Det flydende aktivitetshus indskriver sig arkitektonisk i den traditionelle maritime kulturarv, der kendetegner havnen, og tager afsæt i de arketypiske bådhuse, som kendes fra maritime havnemiljøer. De traditionelle skure var typisk udført i træ, havde få eller ingen vinduer og repræsenterede en funktionel brugsarkitektur ’uden dikkedarer’. Det flydende aktivitetshus er en fortolkning og nytænkning af de traditionelle bådhuse. En fortolkning, der fastholder det overordnede udtryk med en samling træhuse, side om side, med smalle gavle med saddeltag mod havnekajen og understøtter havnens oprindelige udtryk og den maritime kulturarv. Anlægget er udformet som to ’øer’, hvor der både opstår visuelle kig til vandet imellem og igennem bebyggelsen. Anlægget er forberedt til at kunne udvides med flere øer.

Det Flydende Aktivitetshus
Flydende Aktivitetshus Spektrum Arkitekter 7
Det Flydende Aktivitetshus

Type: Udført
Program: Vandkultur
Bygherre: By & Havn
Sted: Nordhavn, København
År: 2019
Entreprenør: CG Jensen
Billedekreditering: Frøslev